Drej ind i Jels er områdets bedste grillbar. Vi vil vove den påstand, at vi ikke ”bare er en almindelig grillbar”, for vi sørger for, at du får en virkelig god madoplevelse hver gang, du besøger os.
Udover vores gode beliggenhed med masser af parkeringspladser til både biler og lastbiler får du:
Vi ved, at kvalitet kan smages. Derfor anvender vi de bedste, friske råvarer og serverer vores hotdogs i vores egne, specielle brød. Vores anretninger er altid frisklavede og serveres som gode, store portioner, så du ikke går sulten herfra. Vi har nøje udvalgt vores leverandører af både fødevarer og drikkevarer og bruger gode danske leverandører som f.eks. Tulip og Danish Crown.
Vores medarbejdere ved, at du kommer for at slappe af for en stund og nyde din mad. Derfor kan du også forvente en god service lige fra du ankommer, til du er på farten igen.
Hos Drej ind møder du Ali og Turkan, som sammen driver Drej ind. Ali købte Drej ind tilbage i 2004 og har altid haft stor fokus på den gode service, gode priser, et højt hygiejneniveau og god, dansk kvalitet, når det kommer til råvarer.
Der ligger mange års erfaring bag Drej ind. Ali er oprindeligt udlært som maskinarbejder men har siden 1995 arbejdet inden for fastfood, hvor han startede op med sin egen pizzeria/restaurant i Vamdrup. Pizzeriaet blev solgt i 2002, og Ali valgte efterfølgende at starte en sandwichbar op i Kolding. Året efter blev sandwichbaren solgt, og Drej ind blev købt i stedet for.
Ali har sammen med sin kone Turkan drevet Drej ind sammen med et stort, velfungerende team af unge medarbejdere i bedste velgående siden. Du møder stadig Ali og Turkan hos Drej ind lige så ofte, som da det hele startede tilbage i 2004, og du får stadig den samme gode service.
Velkommen til Drej ind i Jels. Vi glæder os til et gensyn.